Udklip fra studienoterne #1 Deduktion er ikke Batman!

Fra afleveringsopgave i Statistik: Induktion og Deduktion – 2010

Ved deduktion forstås en slutning der er betragtes gyldig hvis den har logisk sammenhæng.

En deduktion fremsættes efter to præmisser der er sande og konklusionen inden for deduktionen må også derfor være sand.

Ud fra de to præmisser drages en slutning der har den logiske sammenhæng mellem disse, slutningen behøver dog på ingen måde at være sand for at være gyldig..

 

Et eksempel på deduktion er:

Præmis 1: Batman er en helt

Præmis 2: Bruce Wayne er ikke en helt

Konklusion: Ergo er Bruce Wayne ikke Batman

AdBlog: Luk ned for piratlæsere nu

Brugen af reklameblokerende software er eksploderet i løbet af de seneste år. Op mod 40% af den yngre danske befolkning bruger Adblock eller lignende, og tendensen er stadigt stigende.

Tendensen er steget i takt med en højere grad af monetiseret indhold. Men den stiger yderligere på grund af convenience. Det er så dejligt nemt, og det kræver ikke stor viden at installere et browser-plugin, der fjerner alt det irriterende reklamelarm.

Adblock er en bombe under uafhængige medier.

Jeg tror, at mange danske medier har undladt at integrere et værn mod Adblock af frygt for brugernes reaktion. Men det bliver kun værre med tiden.

 

Luk ned for piratlæsere nu

Luk ned for piratlæsere på jeres medie.

Jeg mener det – set i lyset af Apples krigserklæring mod Google og internetannoncer bliver det kun værre.

Den 16. september bringer Apple Adblock-tanken ud til mainstream-forbrugeren i deres nye Safari-opdatering. I Marketnews runder Christian Kjærgaard problematikken:

Det tager med ét livet af alle reklamebannere, cookies, pop-up vinduer, uønskede billeder, kidnapforsøg til andre url-adresser og pre-rolls i videoindhold. Dem kan man fremover alene se igennem Apples kommende Apples News app og ikke via browseren.”[1]

For mig at se er det et skrækscenarie. 20% af vores trafik kommer fra safari-browsere, og lægger man 20% oven i den eksisterende adblock-andel, begynder det at gøre ondt.

 

No mercy

På Connery.dk har vi taget konsekvensen af den høje AdBlock-rate. I foråret blokerede 43% af vores brugere alle annoncer. Vi implementerede en AdBlock-blokering, der havde et kontant budskab: Hvis du vil se vores indhold, skal du tilføje en undtagelse eller deaktivere dit adblocksoftware.

Over en tre-måneders indsats reducerede vi brugen af Adblock helt ned til 12,4% uden at miste mange brugere (Et initielt dropoff på 5% blev opvejet af en stigende brugertilgang). Jo, vi havde et par højlydte Facebook-klager, men det må man påregne.

adblock

I dag monitorerer vi konstant andelen af Adblock-brugere, og når procentsatsen overstiger 20%, kører vi en blokeringskampagne.

Vi tror ikke på, at nok brugere er klar til at betale for indhold, de har været vant til at få serveret gratis. Men vi tror på, at vi kan forklare størstedelen af dem, hvordan det fortsat kan være gratis – med reklamer.

Alternativet til bannerannoncer er ikke i brugerens interesse: Skjulte reklamer, mere sponseret indhold, flere advertorials og manglende medieoutlets.

Jeg tror, at der sidder nogle folk i film- og musikindustrien, og tænker: Ha. Så blev det jeres tur.

 

[1] http://marketnews.dk/opinion/blogs/view/17/3521/nu_fjerner_apple_alle_internetreklamer_-_og_gulvtaeppet_under_google.html

Velkommen til Marketing 101

Velkommen til min personlige blog/CV/j

Ja, dette site understøtter mange formål, men det primære lige nu, er selvfølgelig at jeg her får mit eget lille udstillingsvindue på nettet, så du som fremtidig kunde/arbejdsgiver/samarbejdspartner, kan se lidt af det, jeg har at byde på.

Jeg er uddannet indenfor markedsføring, men efter en opstart i reklamebranchen, sidder jeg nu som chefredaktør på mandesitet Connery.dk

Du kan læse meget mere om hvad jeg er, på LinkedIn – hvor du selvfølgelig er velkommen til at connecte, hvis du har interesse i det.

I bloggen vil jeg løbende kigge lidt på tendenser og spændende ting, jeg ser ske i branchen. Så kan jeg både holde mig up to date og måske underholde/infomere et par stykker på vejen.

Mikkel.

Mikkel Møller Vermeulen – Iværksætter og chefredaktør ved Connery.dk